Numsetrolden, 14 October 2011
Thailand , Trat 31°

Drama!

Hey all,

I’m on my way to Cambodia where I’ll stay with Jaaw in his home in Chouk for four days and then on to Siem Reap where we’ll meet up with my brother and mum. It’s they’re first time at the Angkor temples and I’m looking forward to see them again.

Hey allesammen.

Saa er jeg saa smaat paa vej mod Cambodia igen, igen. Jeg tager til Chouk foerst hvor Jaaw er hos hans mor og lillebror. Vi bliver der fire dage og saa videre til Siem Reap, hvor vi skal moedes med Rune og Judi. Det er deres foerste tur til Angkor templerne, saa det bliver fedt, at se deres reaktion paa noget jeg husker som en kaempe oplevelse! Jeg glaeder mig ogsaa til at gense det hele og forhaabenligt denne her gang faa endnu mere af historien bag. Jaaw har kun vaeret der een gang, da han var omkring otte aar, saa det bliver naermest ogsaa en ’foerste gang’ for ham. Det skal nok blive fantastisk!
Efter vores fire dage i Cambodia tager vi alle fire tilbage til Bangkok indtil Judi rejser til DK igen d. 27. Soede Sarah, med hendes dejlige Thaiprinsesse Alma, er her i Thailand og vi skulle vaere moedtes paa Koh Chang, men planerne blev desvaerre aendret noget drastisk...
Jeg har vaeret i Bangkok siden 1. oktober og Jaaw i Cambodia paa grund af en masse lort der skete i slutningen af september nede paa Koh Chang.
Historien, ang. det jeg ikke selv saa, gaar saaledes: Jaaw sad en formiddag sammen med nogle andre Cambodianske fyre, han lige havde moedt dagen inden for foerste gang. Mens de sad og hang ud, var der aabenbart to andre Cambodianske fyre, der snakkede med en kaereste til en af fyrerne Jaaw sad med. Han blev sur og sagde, at de skulle lade vaere med at proeve at stjaele hans kaereste. De to fyre sagde ikke noget, men kom istedet tilbage i chefens bil med en masse andre fyre og stykker af trae og ville tydeligvis hellere slaas om det (aah yes, saa primitivt er det aabenbart!). Jaaw og hans ’venner’ loeb fra de andre fyre og det lykkedes dem at skjule sig i en hytte et sted i naerheden. Da de endelig vovede sig ud, fandt Jaaw ud af, at hans motorcykel var blevet taget af de andre fyre og givet til politiet. Jaaw kom hjem og fortalte mig hvad der var sket. Han ville ikke ud og finde motorcykelen og faa den tilbage. Han sagde, at han var bange for, at de fyre stadig ville slaas og de ville vente paa ham ved politiet. Jeg fik til sidst overtalt ham, for jeg var pisse sur over, at han var havnet midt i en slagsmaal-situation igen og over, at nogle havde taget vores motorcykel fra os! Det var dumt af mig – jeg skulle have lyttet til Jaaw...
Vi fandt motorcyklen ved det lille politikontor i vores bugt Kai Bay. Der var kun en lille ung og snoldet politimand til stede, som ikke ville give os motorcyklen, men ville have, at de to parter skulle tale sammen om det hele, med ham til stede. Jaaw sagde, at han var bange for, hvad de ville goere, men vi fik ikke motorcyklen. Mens vi stod der kom der en Thaimand koerende i en bil. Politimanden sagde, at det var chefen... Jeg troede han mente hans politichef, men senere fandt jeg ud af, at det var chefen til de fyre der var kommet for at slaas. Han var en lille, taet mand omkring 50. Meget arrogant og aggressiv i sin fremtraeden. Da han naaede op paa siden af os, med Jaaw i midten, begyndte han og tale daarligt om Jaaw og hans venner til politimanden. Han vendte sig om og sagde til Jaaw, som var det deres skyld, at de jo ogsaa havde siddet og drukket sig fulde, der om formiddagen. Da Jaaw sagde, at de ikke havde drukket, gik der ikke et sekund, saa kom der et fuldstaendigt uventet raseriudbrud fra den lille stodder. Han knaldede en knytnaeve lige i hovedet paa Jaaw!!! Han raabte op om, at Jaaw jo stank af sprut og han skulle fandme ikke staa og lyve... Der gik lige et splitsekund, foer jeg fattede hvad der var sket. Men da jeg forstod, hvad der rent faktisk lige var sket, tog mit beskytterinstinkt og raseri fuldstaendig over (uden at taenke over eventuelle konsekvenser). Jeg sprang ind imellem dem og begyndte at raabe og skrige og svine stodderen til paa dansk. Jeg kom helt op i hovedet paa ham – dog uden at roere ham (meget vigtigt!). Han var sindssygt arrogant, sagde tusind gange paa engelsk, at jeg skulle holde min kaeft, for jeg havde ikke set, hvad der var sket om formiddagen. Han grinte mig op i hovedet og havde intet intelligent at sige, naar jeg skreg tilbage i hovedet paa ham, at jeg var ligeglad med hvad der var sket om formiddagen, men at jeg lige havde set ham slaa min kaereste!!! Politisnoellen gjorde ikke en skid. Han gloede bare, som en bange lille dreng og sagde til ham svinet, at han skulle tage det roligt. Til sidst blev mit hysteri for meget for den lille lort og han valgte saa, at det bedste han kunne goere i den situation var, at slaa mig ogsaa... Aah ja, du laeste rigtigt. Paent uventet (og fuck hvor er jeg irriteret over, at jeg ikke naaede, at se det komme!) kom der pludselig et hardt baghaandsslag fra venstre. Han ramte mig lige paa kaeben og jeg roeg tilbage, ud af min sko og rev min fod i mit lille halvfald. Det viste sig at vaere heldigt, at min fod blev skaaret, saa det tog opmaerksomheden vaek fra slaget i hovedet ; ) Jeg var i komplet chok over, at han kunne finde paa, at slaa en kvinde, og endda en hvid een af slagsen! Jeg smed min taske paa jorden og kunne have slaaet ham ihjel lige der paa stedet, hvis jeg havde faaet lov. Heldigvis gjorde jeg ikke modangreb paa ham, baade fordi jeg ikke turde, men (haaber jeg) ogsaa fordi jeg hellere ville holde min sti ren.
Politimanden fik sat manden ind paa en stol og Jaaw begyndte at hive i mig og raabe at vi skulle gaa. Jeg proevede, at bevare roen og ville have navnet paa det svin, der lige havde slaaet os begge to, mens en politimand stod og ingenting gjorde, men det fik jeg ikke. Stodderen sad bare og grinede ulaekkert og snakkede i telefon med en eller anden. Jeg ville vide hvornaar vi kunne komme efter motorcyklen, men det var ufrugtbart, at proeve, at komme i tale med politinoerden. Jeg fandt en sti til vores hus, saa vi ikke kunne ses paa vejen. Han sagde, at han var sikker paa, at manden havde siddet og ringet efter fyrerne, saa de kunne komme og smadre os... Jeg var i chok og kunne ikke fatte, hvad der lige var sket! Jaaw flippede ud og tudede og sagde, at han ville tage hen og slaa Thaimanden ihjel, for at have slaaet mig. Jeg proevede, at berolige Jaaw og forklare, hvordan jeg hellere vil have en kaereste, der er et godt menneske og ikke tager haevn eller goer andre ondt, fremfor en kaereste der haevner mig, naar jeg kommer ud for noget. Da vi naaede vores hus faldt vi lidt til ro. Jeg ville ikke have, at Jaaw skulle vide, hvor paavirket og chokeret jeg faktisk var, saa jeg ringede, graed og snakkede med Rune. Rune var god – han sagde, at jeg skulle kontakte min rejseforsikring, saa jeg kunne faa daekket advokatudgifter og hospitalsudgifter. Noget jeg skulle bruge, hvis jeg valgte at politianmelde svinet. Jeg snakkede med Gouda, men de var ikke saa hjaelpsomme. De ville betale, men kunne ikke rigtigt raade mig til hvad jeg skulle goere...
Om aftenen lejede vi en motorcykel og tog hen til den advokat, der hjalp dengang Jaaw skulle ud fra faenglset. Han ringede til en politiinspektoer og fik aftalt et moede med begge parter dagen efter. Jeg var lidt bange for, at sove i huset, men der skete ikke noget. Dagen efter hentede vi to af Jaaws ’venner’, der havde vaeret der og tog alle fire med advokaten til politistationen. Det var sindssygt klamt at se Thaimanden igen! Han mente overhovedet ikke, at han havde gjort noget forkert. Han fortalte, at han havde villet laere Jaaw ikke at lyve og jeg skulle have holdt min kaeft! Saa de to ting gav ham, i hans verden, ret til at slaa os begge to i hovedet!!! ”Jeg slaar da ogsaa mine boern, naar de er ulydige” som han sagde foran alle, som var det den mest almindelige ting i hele verden. Jeg fortalte ham, at Jaaw ikke er hans soen, men min kaereste og fik,som den eneste, politiinspektoeren til at sige, at selvom en kvinde raaber og skaber sig, saa er det ikke iorden at slaa hende. Det sank tydeligvis ikke ind hos ham og jeg fik aldrig nogen undskyldning eller noget tegn paa angren fra stodderen. Det eneste jeg fik var lovning paa, at sagen var afsluttet og vi ikke villle have flere problemer fremover. Da jeg forklarede, at jeg ikke gider vaere bange, for at bo paa Koh Chang, grinte de allesammen bare, som var jeg tosset. Men hallo – stodderen slog mig lige i hovedet, mens en politimand stod og gloede. Hvis han stadig er bitter, hvem fanden ved, hvad der saa kan ske, naar der ikke er nogle til stede?!
Da vi kom tilbage til Kai Bay fik vi vores motorcykel udleveret, men da vi hentede den, var der en fyr der raabte noget og pegede af Jaaw og ’vennerne’. Han havde gjort det samme om morgenen, da vi koerte forbi og det var tydeligt, at han havde et eller andet problem med Jaaw eller en af de andre fyre. Da vi naaede hjem til huset fortalte Jaaw, at han ikke foelte sig sikker i huset og at vi burde sove et andet sted nogle dage. Thaimanden ved, hvor vi bor for, som det viser sig, saa er han vores udlejers faetter og bor taet paa os ; (
Vi sov to naetter paa Lonely Beach og havde aftalt at vende tilbage til huset efter de to naetter. Jaaw forklarede hvordan, som jeg ogsaa havde indtryk af, at alle reagere meget impulsivt og er meget vrede i oejeblikket, men at folk ligesom glemmer det igen efter noget tid... Den sidste aften paa Lonely Beach skulle Jaaw hente sin loen hos sin chef. Han skulle koere igennem vores bugt, for at komme dertil. Jeg ventede paa guesthouse’et. Han kom tilbage ret hurtigt. Hans ven havde stoppet ham og fortalt, at der sad tre Thaifyre og ventede paa ham paa en restaurant; lige der hvor vi plejer at komme ud paa hovedvejen fra vores hus. De havde siddet og ventet paa ham hele dagen, i 7 timer allerede, for at smadre ham! (Hvorfor skal det vaere saa fucking primitivt!!!???). Hans ven havde overhoert dem sige, at det var Jaaw de ventede paa, fordi han havde svinet deres ’aeldre’ til eftersigende. Vi har en rimlig god ide om, hvem de fyre er under toeflen hos... Saa Jaaw maatte vende om og vi maatte beslutte, at tage fra Koh Chang morgenen efter.
Saa uroen og de bange anelser kunne altsaa ikke begraves. Vi tog tilbage til huset om morgenen, pakkede hver en taske og gjorde klar til afgang. Jeg ringede til datteren til hende der er vores udlejer (og stodderens kusine). Hun kom hjem til os og jeg fortalte hele historien – isaer det, at svinet havde slaaet mig – og lod selvfoelgelig som om, at jeg ikke vidste, at de er i familie. Hun saa hans navn paa politirapporten og lovede at ville se havd hun kunne goere for at hjaelpe os. (De vil noedigt miste lejepengene fra os, hvis vi flytter fra Koh Chang). Hun fik oktober maaneds leje og saa tog vi afsted. Vi var en nat i Trat og tog saa til henholdsvis Bangkok og Cambodia.
Det hele var en meget ubehagelig oplevelse og det er sindssygt ubehageligt ikke at vide, hvad de der Thaifyres intention var/er. Hvis man vidste hvad de vil/kan finde paa, kan man f orholde sig tilsvarende. Men som det ser ud lige nu, ved vi ikke om vi kan bo paa Koh Chang... Jeg haaber det meget – ogsaa fordi jeg fandme ikke gider skraemmes fra at bo hvor jeg vil! Nu kommer Judi paa besoeg snart og saa tager vi tilbage og ser paa situationen, efter hun er taget hjem. Hvis vi ikke kan vaere trygge og der stadig er problemer flytter vi tilbage til Bangkok, men Jaaw mener, at der ikke burde vaere nogle problemer naar vi tager tilbage. De er som sagt saedvanligvis meget i ’nuet’ og glemmer hurtigt deres voldsomme foelelser. Nu maa vi se.
Heldigvis kunne jeg glemme angsten lidt her i Bangkok. Jeg fejrede min 27 aars (puha; ) sammen med Rune (desvaerre var Jaaw her ikke ogsaa). Da der var vegetarfestival overalt, havde vi koebt vegetarpoelser og –bacon : ) Jeg blev sunget for af de dejligste morgenmennesker, Jannili og Arnt, mig og Rune spiste vores laekkre morgenmad, slappede af med serier (da jeg desvaerre havde ondt i maven), tog ud og koebte laekker aftensmad og hyggede videre med mad, kage og serier om aftenen. Jeg fik fine film og en bog af Rune i gave. Ellers har jeg bare haengt ud. Nogle dage med Rune, baade i fitness og i hans pool, andre dage alene. Nu er jeg naaet til Trat og tager videre ind i Cambodia idag.
Naeste gang vi snakkes er nok efter vores Cambodia-templer-tur : ) Hav det dejligt indtil da og lad vaer med at vaere bekymrede, efter min lille beretning – jeg passer paa og bruger min sunde fornuft i fht hele Koh Chang affaeren (og har laert at lytte lidt oftere til Jaaw)!
Der er forresten alle billederne fra huset (nu ogsaa udenfor) under den forrige besked. Saa hvis i ikke har set dem af haven og bjergene, saa tjek dem lige ud under den forrige besked!

De kaerligste tanker fra Liv.